« Videnoverskud | Main | Hvordan netværk virker »
Saturday
Mar242012

Den digtale forretnings 2. bølge

I betragtning af, hvor meget der skrives om erhvervslivets muligheder med de sociale medier, er det i grunden tankevækkende, så lidt virksomhederne får ud af sagerne.

Det er velbelyst i bog efter bog, at medier som Facebook, Twitter og YouTube kan bruges til at få input om produkter og arbejdsgange, til at aflæse interessenternes forventninger, krav og behov. Og til at skabe virtuel nærhed, tillid, loyalitet.

Alligevel viser undersøgelser, at flertallet af danske virksomheder stadig styrer rundt i den virtuelle kommunikation med groft sagt en studentermedhjælper ved roret. dvs. uden strategisk prioritering.

To aktuelle udgivelser repræsenterer i det lys de digitale strategiers 2. bølge.  Efter begejstringen over teknologiens mange muligheder kommer nu forbeholdene: Hvorfor går det egentlig ikke bedre?

Måske er forklaringen, at ikke alle virksomheder har gavn af de sociale medier siger Peter Svarre i Den perfekte storm. God titel, i øvrigt. En perfekt storm udtrykker som bekendt et fænomen, hvor flere forskellige atmosfæriske omstændigheder skaber en storm af hidtil uset styrke.

Nogle virksomheder befinder sig i stormens øje, hvor forretningsmodeller går til grunde og nye opstår, og hvor kunder og samarbejdspartnere forventer dialog og innovation i fuld offentlighed. Andre bør groft sagt sejle videre uden at involvere kunder og brugere i den samlede forretningsmodel. Det gælder fx brancher med stærkt regulerede rammevilkår (finansbranchen og medicinalbranchen) eller de offentlige myndigheder, hvor ikke alting er til diskussion. Rigspolitiet eksempelvis, der i disse dage optræder på Facebook. Ikke noget indlysende valg.

Peter Svarre selv har i mere end et tiår arbejdet med sagerne for virksomheder som Nike, Carlsberg og Novo Nordisk, og det mærkes. Bogen indeholder en konkret strategimodel, som skridt for skridt tager læseren igennem processen med at udvikle virksomhedens strategi for sociale medier, og som involverer både organisation, kommunikation og forretning. 

Glimrende er også Anders Barons og Brian Andersens Digital Strategi, der med forfatternes egne or der skrevet “i dyb frustration over, at flertallet af danske virksomheder spilder deres unikke potentiale i en digital verden” – og det uanset de sælger sko, gaffeltrucks, konsulentydelser, forsikringer eller grillpølser.

Forfatternes hovedpointe er, at nettet skal løftes til et strategisk niveau med benhårdt fokus på at skabe forretning og vækst. Dét kan ikke ret mange virksomheder i dag. Man igangsætter den ene aktivitet efter den anden, men resultaterne på bundlinjen ses næsten aldrig.

Bogens  udgangspunkt er, at den digitale tidsalder har ændret kundens købsproces, og værktøjerne derfor skal være nye og skarpe, hvis man vil vinde kampen om nutidens kræsne forbruger.

Hvordan skaber Matas fx god service på nettet – eller ligefrem digitale oplevelser af velvære og skønhed? Fra et snusfornuftigt købmandsperspektiv giver bogen gode anvisninger til, hvordan man på en struktureret og målrettet måde kan få tænkt de digitale platforme rigtigt ind i virksomhedens forretningsstrategi. Sund fornuft, gode værktøjer.

References (1)

References allow you to track sources for this article, as well as articles that were written in response to this article.
  • Response
    Response: fitflops norge
    Thus ventricular septation is estab handle lished by a steep and correctly ed Tbx5 gradient. Again,handle, this fitflop tøfler list is alphabetically arranged for easy searching. To be successful on the job, you need to have a connection with the company's brand, charac fitflops norge t

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
Some HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <code> <em> <i> <strike> <strong>