« Den digtale forretnings 2. bølge | Main | Målgruppeanalyser - why bother? »
Tuesday
Mar062012

Hvordan netværk virker

Netværk er som bekendt et buzzword, der vil noget. Helt deroppe ved siden af coaching, offshoring, customer-centric og sustainability. Et buzzword, der grundlæggende bare betyder relationer, men som i sit nye format antyder, at vi nu er blevet strategiske med hensyn til, hvordan vi etablerer, plejer og bruger vores relationer til andre. Vi bruger netværk til at opnå de nødvendige kompetencer, til at få inspiration og viden, til at lande en kunde og til få et job.

Så man skulle begrebet lidt efter i sømmene. Hvorfor er netværk fx nyttige, og er de det altid – for enhver pris?

Allerførst den klassiske skriftsted: Milgrams eksperiment. Psykologen Stanley Milgram gennemførte i 1960erne et eksperiment, der startede med et kædebrev. Han fik navnene på 160 tilfældige menneske i Omaha Nebraska, præcis i midten af USA, som han hver sendte en pakke. Inden i pakken var navnet på en børsmægler i Boston i New England, og hver af de 160 personer blev instrueret i at sende pakken videre til en person, som de umiddelbart antog ville være nærmere børsmægleren end dem selv, og som de var på fornavn med. Hvis man eksempelvis kendte en anden børsmægler, ville det måske være en god idé at sende pakken til ham. Eller direkte til Boston, hvis man havde en gammel studiekammerat dér. Tanken var, at Milgram ved bagefter at  studere hver af pakkernes rejser, og navnlig de hænder, de havde været i gennem, kunne danne sig et indtryk af, hvor tætte eller fjerne amerikanerne var fra hinanden – uanset hvor de boede, og uanset hvem man pegede ud.

Eksperimentets første konklusion er i dag det mest kendte, men ikke nødvendigvis det mest interessante sammenhæng. Milgram fandt ud af, at i praksis alle pakkerne nåede frem i maksimalt seks forsøg. Det virkeligt interessante i Milgrams eksperiment er dog i denne sammenhæng noget andet. At børsmægleren i allersidste led ikke fik de 160 pakker af 160 forskellige mennesker. Han fik halvdelen, det vil sige 80, fra blot tre forskellige mennesker, som Milgram kalder Mr. Jacobs, Mr. Brown og Mr. Jones. Tre mænd, der hver især var karakteriseret ved at have kontakter i mange forskellige sektorer og socialklasser – og som derfor ”sugede” information (og dermed pakkerne) til sig.

Milgrams eksperiment viser, at det ikke nødvendigvis er vigtigt blot ”at netværke,” endsige at have særligt tætte relationer til andre mennesker. Det er derimod vigtigt at være sammen med meget forskellige mennesker, der slet ikke ligner én selv …

Sociologen Mark Granovetter talert om weak ties (dvs. svage forbindelser), al den stund, at stærke forbindelser har det med at være koncentrerede omkring arbejdsfællesskaber, familierelationer eller naboskab. De svage forbindelser er bedre, når informationer eller ideer skal spredes hurtigt – fordi weak ties netop har det med at krydse de grænser, som vores samfund ellers består af.

I Granovetters klassiske undersøgelse fra 1974 Getting a Job, undersøgte han, hvor jobmarkedet også fungerer på denne måde. Broderparten af alle ansættelser sker, eksplicit eller i hemmelighed, fordi arbejdsgiveren og den ansatte kender hinanden på forhånd. Ikke som venner, eftersom de færreste får et job af en ven – eller tilbyder et job til f.eks. et familiemedlem. Men bekendte - weak ties, dét amerikanerne kalder acquaintances – er et godt grundlag.

Vores venner ved det samme som os. Men fra vores fjernere bekendte får vi nyt at vide, herunder om et job.

Sagt enkelt: Lad os gerne netværke. Men med folk, der er anderledes end os.

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
Some HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <code> <em> <i> <strike> <strong>