Entries in forandringsledelse (1)

Thursday
Feb182016

Velkommen til VUCA-verdenen

Den strategiske kommunikation er i forandring. I stedet må vi lære af de ideer, der lige nu gennemsyrer moderne militær og forskning: Lyt, dyrk samarbejdet og vær intuitiv.

Engang var det god latin at lade virksomhedens marketing- og kommunikationsstrategier række 5-6 år ud i fremtiden. Så blev det 2-3 år. I dag er kravet ofte, at virksomhederne har strategier, der hvert øjeblik kan forandres - fordi virkeligheden kræver det. Det sker, når politiske rammevilkår erstattes af ny lovgivning . Når datamængderne forøges eksponentielt. Eller når konkurrencen kommer fra sider, vi ikke anede eksisterede i går.

Vi lever kort sagt i en VUCA-verden for at bruge et udtryk, der efter en artikel i Harvard Business Review er blevet disse måneders management-forkortelse. VUCA, der stammer fra den amerikanske hær, står for for Volatility (volatilitet) Uncertainty (usikkerhed), Complexity (kompleksitet) og Ambiguity (flertydighed).  Alt sammen udtryk for datamængder og rammevilkår, som vi kan stole mindre og mindre på, men også fire forskellige tendenser, der kræver fire forskellige typer af reaktioner.

I en VUCA-verden er de succesfulde dygtige til: (1) Agil beslutningstagning: Man tager beslutninger hurtigt og ofte på intuitivt grundlag. (2) Risikostyring: Man monitorerer de issues og scenarier, der kan udvikle sig negativt og positivt – for at minimere overraskelser. Det si´r jeg lidt om i en lille film her.